FAQ

1. Når det hele er ligegyldigt, er det så ikke også ligegyldigt at starte et parti?
2. Er det ikke en performativ selvmodsigelse at gøre noget som helst – f.eks at starte et parti – når man er nihilist?
3. Hvorfor begår I ikke bare selvmord, når det hele er ligegyldigt?
4. Hvad er en nihilist?
5. Er der forskellige måder at være nihilist på?
6. Er der forskellige retninger eller fløje repræsenteret internt i NFP?
7. Behøver man at være ligeglad med alt, fordi det hele er ligegyldigt?
8. I virker meget negative og sure. Er I det?
9. Hvad vil I forandre, hvis I får politisk indflydelse?
10. Ville NF ikke være en mere korrekt forkortelse for Nihilistisk Folkeparti?
11. Hvad vil I gøre, hvis I får en kandidat i en kommunalbestyrelse eller borgerrepræsentationen?
12. Hvad vil I gøre, hvis I får absolut flertal?
13. Er I terrorister ligesom de russiske nihilister?
14. Hvad mener I om demokrati?
15. Overtræder I ikke det logiske princip for non-kontradiktion?
16. Er nihilisme ikke bare det samme som anarkisme?
17. Hvis I gør oprør i helvede, for at vise Lucifer hvordan Gud havde det, er I så ikke kristne?
18. Hvordan forholder I jer til Nietzsches kritik af nihilismen?
19. Hvordan forholder I jer til Jacob Haugaard?

Når det hele er ligegyldigt, er det så ikke også ligegyldigt at starte et parti?
Jo, det er ligegyldigt. Men det er ikke mere ligegyldigt end alt andet, man kunne foretage sig. Hvorfor ikke starte et parti, når der alligevel ikke er noget formål med ens liv?

Er det ikke en performativ selvmodsigelse at gøre noget som helst – f.eks at starte et parti – når man er nihilist?
Nej. Det er kun en modsigelse, hvis man er fundamentalist! Fundamentalisten foretager en puritansk indsnævring af, hvad det vil sige at være nihilist, som svarer til, at man kun kan kalde sig socialist, hvis man altid glædeligt deler alle sine øl og sin tandbørste med alle. Eller at man kun kan kalde sig kristen, hvis man er en munk med rene tanker. Fundamentalistens opfattelse af nihilisme gør det umuligt at være nihilist, fordi enhver handling udgør en performativ selvmodsigelse, idet den indebærer at man foretrækker noget og derved foretager en værdidom. Selv det at trække vejret er for fundamentalisten at tilskrive livet værdi, og derfor kan man kun være nihilist – i fundamentalistens optik – hvis man er en grønsag, der ligger i respirator. I NFP anerkender vi ikke det fundamentalistiske forbud mod handlinger. Man behøver ikke være grøntsag for at være nihilist! Nihilisten har erkendt, at det hele alligevel er ligegyldigt. Det betyder, at nihilisten kan gøre, hvad det passer ham, så længe han ikke begynder at tro på et formål med sine handlinger eller n�rer håb om, at de betyder noget.

Hvorfor begår I ikke bare selvmord, når det hele er ligegyldigt?
Hvorfor skulle vi begå selvmord? I et meningsløst univers er det hverken en mere eller mindre ligegyldig handling at tage sit eget liv, end det er at gøre alt muligt andet. Der er ingen grund til at give selvmordet en privilegeret status blandt alle de ligegyldige handlinger, man kan foretage. Som nihilist kan man ligeså godt lave et parti, smøre sig ind i leverpostej eller gå på arbejde, som man kan begå selvmord; det er lige meget! Faktisk virker selvmord lidt dumt, når man er fri til gøre som man vil, da det hele jo er ligegyldigt. Selv hvis man har en fundamentalistisk opfattelse af nihilisme (se ovenfor), gør det ikke selvmordet mere nihilistisk end alt muligt andet. I selvmordet ligger der også en performativ værdidom over livet; en negativ dom, men det er stadig en værdidom. Vi mennesker lever i et absurd univers, hvor døden er den sikre afslutning. Vi er dødsdømte – ikke selvmordere. Vi nægter at være med til at gøre universets beskidte bøddelarbejde; vi vil ikke være dets nyttige idioter!

Hvad er en nihilist?
En nihilist er en person, som har erkendt, at intet er gyldigt og alt er ligegyldigt. Derfor vil ethvert forsøg på at angive en ”nihilistisk essens” eller en definition med nødvendige og tilstrækkelige betingelser falde for nihilistens ubarmhjertige analyse. Der er altså ikke nogen entydig definition eller beskrivelse af den ”sande nihilist”, som kan udgøre et normativt ideal, ens grad af nihilisme kan måles på.

Er der forskellige måder at være nihilist på?
Ja, der er forskellige typer af nihilister. Nihilismen har haft forskellige ansigter, udformninger og formuleringer igennem tiden og der er ingen enkelt formulering, som kan tage patent på at udtrykke dén ”ægte nihilisme”. I verdenslitteraturen er der f.eks. forskellige bud på personer, der er blevet kanoniseret som nihilister: Camus' beskrivelse af det absurde menneske i ”Sisyfosmyten” er en beskrivelse af en nihilist: ”Det absurde menneske skimter et brændende og iskoldt, gennemsigtigt og begrænset univers, hvor intet er muligt, men alt er givet; hinsides det er kaos og mørke. Han kan beslutte sig til at leve i et sådan univers og deraf hente sin styrke, sit mod til at fornægte håbet og sin vilje til at vidne om muligheden af at leve uden trøst.” Ivan Karamasov fra Dostovjevskis roman ”Brødrende Karamasov” er også et kanoniseret eksempel på en nihilist (bl.a. af Camus i ”Oprøren”). Ivans nihilisme består i afvisningen af frelsen. Selv hvis der var en Gud og en fornuftig metafysisk verdensorden, som giver uskyldige børns lidelser et højere formål, ville Ivan sige nej tak til frelsen. Billetten til himlen er for dyr, når den skal købes for lidende børns tårer. Ivans nihilisme består ikke i, at han er indifferent, men i hans raseri mod – og nej til – en verden, han ikke vil acceptere. Ole Jastrau fra Tom Kristensens ”Hærværk” er også en nihilistisk helt. Han tager et bevidst valg om at gå i hundene, fordi mennesket alligevel ikke har en sjæl og det derfor kan være lige meget. Der er plads, ikke blot til forskellighed, men også til modsætninger internt i nihilismen.

Er der forskellige retninger eller fløje repræsenteret internt i NFP?
Ja, absolut enighed er ikke en værdi, NFP abonnerer på. I NFP er der plads til modsætninger. Når man er på bunden, er der højt til loftet! Vi har to fløje i NFP: højre- og venstre-nihilister. De har samme nihilistiske afsæt i Intet, men hvor venstre-nihilisterne ser Intet som udgangspunktet, ser højre-nihilisterne Intet som målet. Groft skitseret tager venstre-nihilismen udgangspunkt i Guds død og det normative tomrum, der følger. Der er ingen normativ målestok og der er ingen formål med eksistensen, som vi kan virkeliggøre. At der ikke er noget formål med eksistensen, fordi verden er ligeglad, giver frihed til at gøre som det passer én, fordi der alligevel ikke er noget mål, man kan forfejle. En del venstre-nihilister udlever denne absurde frihed med hård druk, narko og tilfældig hor – i nogle tilfælde kombineret med parti-arbejde. Højre-nihilismen tager udgangspunkt i det gnostiske credo, at verden er ond. Det, der er, er ondt - og skal væk. Destruktion som et mål stammer fra den nihilistiske højrefløj, som vil have hævn over et univers, der altid har pisset på alt og alle. Når for eksempel Schopenhauer bliver betragtet som højre-nihilist af os, er det bl.a. baseret på, at målet med den menneskelige eksistens er at tilintetgøre universet ved at tilintetgøre den vilje, der skaber de forestillinger (illusioner), som vi tror er virkeligheden. Bagved forestillingerne er der Intet. Og Intet er bedre! (Se evt. det sidste kapitel i ”Verden som Vilje og Forestilling”). Opdelingen i to "fløje" er i sig selv er grov forenkling af den mangfoldighed, nihilismen er i stand til at rumme, men af kommunikative årsager er det meget praktisk.

Behøver man at være ligeglad med alt, fordi det hele er ligegyldigt?
Nej. En nihilist er ikke nødvendigvis en følelseskold sociopat. Der er andre måder at være nihilist på end den fremmedgjorte helt fra Camus' ”Den Fremmede”. Man kan være rasende over, at det hele er ligegyldigt og eksistensen uden formål. Man kan også være i en lidelsesfuld splittelse mellem indignationen over, at verden er uacceptabel og erkendelsen af, at det aldrig bliver bedre. Eller man kan muntert gribe den absurde frihed, der ligger i at opgive alt håb og grine sin højlydte hånlatter over et univers, som er for fjollet.

I virker meget negative og sure. Er I det?
Nej. I NFP har vi det ganske sjovt. Når man har opgivet alt håb om, at det bliver bedre, kan man ligeså godt nyde livet. Når der ikke er noget formål med eksistensen er man fri. Det er ikke muligt at fejle, når det ikke er muligt at vinde. Nyd det!

Hvad vil I forandre, hvis I får politisk indflydelse?
Forandring har aldrig været forandring til det bedre – kun til mere af det samme. NFP er som Barak Obama: Status quo med et menneskeligt ansigt.

Ville NF ikke være en mere korrekt forkortelse for Nihilistisk Folkeparti?
Jo. Men NFP lyder bare bedre! ”Vi slipper ikke af med Gud, så længe vi har grammatikken.” Fredrich Nietzsche

Hvad vil I gøre, hvis I får en kandidat i en kommunalbestyrelse eller borgerrepræsentationen?
Først og fremmest vil vi gennemføre vores mærkesager. Det handler om at sætte nihilistiske fingeraftryk på de politiske beslutninger. Hvis man stemmer på NFP, er man sikker på, at ens stemme er spildt, men også på at det er gjort på munter vis. Selvom vi siger nej til alt, betyder det ikke, at en nihilist i borgerrepræsentationen ikke vil kunne ses i gadebilledet.

Hvad vil I gøre, hvis I får absolut flertal?
Vi vil først og fremmest finde det muntert. Vi vil grine af politikens afslutning. Derefter vil vi gennemføre vores mærkesager og nedlægge partiet.

Er I terrorister ligesom de russiske nihilister?
Nej. Terrorisme kræver, at man tror på noget. Selv de russiske nihilister ville jo kun opnå samfundets sammenbrud, fordi de håbede, at der ville komme noget bedre bagefter. Noget de kunne tro på. Desuden virker terrorisme alligevel ikke. Folk begynder at tro, at deres værdier er gyldige, når terroren slår ned. Der skal en demokratisk proces og en holdningsændring til, for at få afviklet alle værdier.

Hvad mener I om demokrati?
NFP forguder demokratiet. Demokrati er demokratisk – og demokratisk er altid et plusord. Alle uden undtagelse hævder at kæmpe for demokratiet – og derfor kan man logisk slutte, at det gør NFP naturligvis også. Et folkepartis eneste eksistensberettigelse er det unikke danske demokrati, som har givet os alt, hvad vi er i dag. Dansk nihilisme må være demokratisk nihilisme! Vi respekterer naturligvis synspunkter og holdninger fra vælgere, som ikke er enige i NFPs politiske program. Dem opfordrer vi til at starte deres egne partier, så netop deres meninger bliver en del af den frie og fair demokratiske debat.

Overtræder I ikke det logiske princip for non-kontradiktion?
Argumentet går på, at nihilismen gendriver sig selv rent logisk, fordi den afviser alt. Og hvis nihilismen afviser alt må den også afvise sandheden. Derfor falder den for løgner-paradokset: ”Der findes ingen sande sætninger”. Hvis sætningen er sand, er den falsk. [A → ikke-A]. En selvmodsigelse som overtræder princippet for non-kontradiktion. Svar: Fuck non-kontradiktion i en absurd verden, som alligevel ikke lader sig gøre forståelig med en bivalent logik, hvor sætningers semantiske indhold er reduceret til det simple par: sandt eller falsk. Princippet for non-kontradiktion har måske en betydning, når man har en ophedet diskussion om, hvorvidt katten sidder på måtten, men når der tales om noget lidt mere interessant såsom grundbetingelserne for den menneskelige eksistens, bliver logikkens naive håb om sandhedsbevarelse gennem gyldige logiske slutninger til en lænke for tanken. Verden, som den tager sig ud i naturvidenskabens kronjuvel kvantemekanikken, er i øvrigt også ligeglad med princippet: der er tyske katte i små kasser, som både er døde og levende på samme tid. Det er her også relevant at minde om Nietzsches kritiske naturalisering af logikken og kontradiktions-princippet. I ”den muntre videnskab” aforisme 111 skriver Nietzsche, at identitet og kontradiktionsprincippet hviler på en ”ulogisk tilbøjelighed” til at se den "ens” i det forskellige. Det har været smart for overlevelsen, men har ingen gyldighed som tvingende fornuftsprincipper. Livet kommer før logikken. Forstanden og logikken er sekundær i forhold til menneskets eksistentielle situation. Vores situation er, at vi er dødsdømte – og formallogiske paradokser er relativt irrelevante for den, som allerede er dødsdømt. Derfor er kontradiktionsprincippet ikke vores største bekymring.

Er nihilisme ikke bare det samme som anarkisme?
Nej. Anarkisme har håbet om en bedre stats- og autoritetsløs verden, hvor menneskets sande natur kan udfolde sig i ikke-undertrykkende selvorganiserende fællesskaber. Vi nihilister ved, at det blot er et naivt håb, som overser det faktum, at eksistensens krænkelser ikke skyldes samfundet, men menneskets og universets ontologiske grundstruktur.

Hvis I gør oprør i helvede, for at vise Lucifer hvordan Gud havde det, er I så ikke kristne?
Det glæder vi os til at finde ud af.

Hvordan forholder I jer til Nietzsches kritik af nihilismen?
Der er mange misforståelser om Nietzsches forhold til nihilisme. Mange har taget Nietzsche på ordet, når han erklærer sig som modstander af nihilismen, og opfatter den som noget, der skal overvindes. Men NFP forstår Nietzsche bedre, end han selv gjorde! Det er rigtigt, at Nietzsche hævder, at nihilismen er det, som overmennesket skal overvinde. Når man læser hans filosofi viser det sig imidlertid, at forholdet til nihilismen er mere komplekst end som så. Nihilismen består for Nietzsche i at fraskrive livet værdi, fordi man ikke kan klare lidelsen og derfor opfinder en ”sand verden”, hvor man håber at blive frelst i efterlivet. Håb om frelse er de svages måde at forråde livet, fordi de er bitre over lidelsen. Kristendommen er også nihilistisk ifølge Nietzsche. Imidlertid giver Nietzsches opfattelse af nihilisme – der, ifølge Nietzsches tænkning, kun er ét perspektiv på nihilisme – faktisk mulighed for, at overmennesket – paradoksalt nok – selv kan betragtes som en munter nihilist. Det, som Nietzsche kæmper imod, er håbet. Håb er et udtryk for svaghed, bitterhed og ressentiment. Det aktive menneske, der er hinsides godt og ondt og som kan skabe nye perspektiver, har ikke brug for håb. Det har kun det reaktive menneske, som håber på, at de andre vil lade ham være, hvis han kalder dem onde, og at det hele på et tidspunkt stopper med at være træls. Det er håbet om et liv uden lidelse og en eksistens uden krænkelser, der skal overvindes med overmennesket. Overmennesket kan ville sit liv – inklusiv al den lidelse det har indeholdt – gentaget på præcis samme måde igen og igen i en evighed. At være uden håb er at ville sit lidelsesfulde liv. Det håb er vi kommet ud over i Nihilistisk Folkeparti. Et intenst liv uden håb om frelse, hvor kun ens handlinger performativt sætter værdier i et univers, som er absolut indifferent og værdiløst, er også nihilistens liv. Overmennesket er ganske enkelt en nihilist i godt humør.

Hvordan forholder I jer til Jacob Haugaard?
Jacob Haugaard er en stor politisk begavelse. NFP kan kun sætte pris på en politiker, der er klarsynet nok til at stille op for Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer med mærkesagen: 8 timers fritid, 8 timers hvile og 8 timers søvn. Haugaard havde en nihilistisk arbejdsmarkedspolitik og han havde indset den altafgørende sandhed, at dansk politik alligevel er ligegyldigt. Haugaard siger selv, at han ville vise ”at meningen er, at der ingen mening er!”. NFP vedkender sig derfor åbent sin Haugaard'ske arv.

Desværre formåede Haugaard ikke, at holde fast i sin nihilistiske indsigt i politikkens ligegyldighed og impotens efter han blev valgt ind i folketinget. Det lykkedes de andre politikere at tie hans nihilistiske protest ihjel med deres insisteren på løgnen om, at dansk politik betyder noget og ikke bare er et spil om at spinne sig til magt.
Haugaard fik derfor ikke gjort arbejdet færdigt. Det har vi tænkt os at gøre i NFP. Vi lover, at de andre politikere og meningsskaberes pres ikke vil få vores nihilistiske protest gjort tavs, når vi har fået politisk indflydelse.